Min baggrund
Navn: Birgitte Kristine Nielsen
Født: 1974
Erhvervstitel: Privatpraktiserende fysioterapeut
Tillidsposter: Næstformand for fraktionen for praktiserende fysioterapeuter i Danmark
Fynbo af fødsel – midtjyde af hjertet.
Jeg født og opvokset i en arbejderfamilie med far, mor og to børn i Langeskov på Fyn.
Jeg flyttede til Jylland for at læse til fysioterapeut i Aarhus. Siden kom jeg til Holstebro, og nu jeg har boet i Silkeborg Kommune i 22 år. Først i Hvinningdal, siden Sydbyen og de seneste 19 år med mand og børn i Them.
Jeg har været fysioterapeut i 25 år. Jeg arbejdede først på et bosted for senhjerneskadede. Efter et kort vikariat på Hammel Neurocenter blev det til 11 år hos Them Fysioterapi i Them Hallerne. Og de seneste otte år har min arbejdsplads været Fysiodanmark i Østbirk.
Mine grundværdier har altid været socialdemokratiske. Jeg tror på fællesskaber, solidaritet og personlig frihed. Da jeg blev fysioterapeut, gjorde jeg det til min levevej at hjælpe dem, som ikke kan selv.
Jeg er også foreningsmenneske og gør gerne en forskel i vores frivillige fællesskaber. Jeg har gennem årene været frivillig i mange foreninger.
Min nuværende tillidspost er som næstformand i Fraktionen for praktiserende fysioterapeuter i Danmark. Vi er en del af Danske Fysioterapeuter.
Jeg har også siddet i regionsbestyrelsen i Danske Fysioterapeuter og i repræsentantskabet, som er foreningens øverste myndighed. Tidligere har jeg bl.a. været medstifter af forældrenævn Silkeborg under landsorganisationen FOLA. Gennem mit politiske virke har jeg fået indblik i mange forskellige sider af bestyrelsesarbejde. Min holdning er, at der skal være plads til forskellighed, og mit udgangspunkt er derfor altid at søge samarbejde. Det er en vigtig pointe i kommunalpolitisk arbejde. Jeg er også sådan en, der går efter bolden, lægger vægt på fakta og tilstræber retfærdighed.
Gennem min hverdag møder jeg mennesker med meget forskellige livsvilkår. Det har givet mig en bred og unik viden om, hvor forskellig virkeligheden er for os borgere her i kommunen. Det er en god og nødvendig viden som lokalpolitiker.
I min fritid er jeg igen blevet en ivrig svømmer både sommer og vinter. Gerne i fællesskab med andre åbentvand-svømmere. Jeg løber ofte en tur i vores skønne natur enten alene eller med løbevenner. Og så holder jeg af politiske debatter og foreningsarbejde.
Når jeg har brug for ro, nyder jeg at fordybe mig i naturen med et kamera om halsen og at læse en bog – gerne en krimi eller biografi.
Måske ses vi?
Jeg er nysgerrig på mennesker – også dig. Møder du mig på Torvet, ved Almind Sø eller måske i Rema, så prik til mig og lad mig høre, hvad du har på hjerte. Du må også gerne sende mig en mail, hvis det er nemmere for dig.
Jeg håber på det fineste, jeg kan få: Din tillid og din stemme.
Tak for at læse med.
Mine mærkesager
Herunder finder du mine fem centrale indsatsområder, som jeg vil arbejde hårdt for at styrke og udvikle i Silkeborg Byråd.
