Fællesskaber og frivillighed

– det handler ikke om mig, men om os!

Fællesskaber er nøglen til trivsel, livsglæde og sammenhold. I Silkeborg har vi en stærk foreningskultur, fra mor/barn-gymnastik og mikrofodbold til spejder, dans og politiske ungdomsforeninger. Som voksne finder vi fællesskab i alt fra Them GF Outdoor til åbentvandssvømning, borgerforeninger og sportsklubber.
Foreningslivet bygger på frivillige, der yder en enorm indsats – vasker trøjer, kører til stævner, arrangerer overnatninger og sidder i bestyrelser. Uden dem – ingen stærke fællesskaber.
Men ikke alle har lige let adgang. Nogle står udenfor.
 

Mine fokusområder:

  • Større tilgængelighed – ingen må udelukkes fra fællesskaber på grund af økonomi, handicap eller andet. Alle skal have mulighed for at være med.
  • Bedre rammer for frivillige – støtte, anerkendelse og hjælp, så flere kan bidrage.
  • Mere og bedre borgerinddragelse – borgerne skal involveres i politiske beslutninger, så flere føler sig hørt og tager del i demokratiet.
     
Når vi åbner kredsen og gør plads til flere, mindsker vi ensomhed, styrker sammenholdet og skaber et stærkere lokalsamfund.

Mine mærkesager

 Herunder finder du mine fem centrale indsatsområder, som jeg vil arbejde hårdt for at styrke og udvikle i Silkeborg Byråd.